1915-03-10-DK-001
Dansk :: da de en
Home: www.armenocide.net
Link: http://www.armenocide.net/armenocide/armgende.nsf/$$AllDocs/1915-03-10-DK-001
Source: DK/RA-UM/Gruppeordnede sager 1909-1945. 139. D. 1,
”Tyrkiet - Indre Forhold”. Pakke 1, til 31 dec. 1916

Edition: Danish diplomatic sources
Departure of telegram: 03/10/1915
Arrival of telegram: 03/22/1915
Embassy/consular serial number: No. 23
Last updated: 03/23/2012


Ministerresident i Konstantinopel (Carl Ellis Wandel) til Udenrigsministeren (Erik Scavenius)

Rapport



No. 23

Konstantinopel, 10. Marts 1915.

Det tyrkiske Parlament.

Hr. Udenrigsminister,

I min Beretning Nr. XXII [22] af Dags Dato har jeg givet en Oversigt over den nu afsluttede Parlamentssamlings Resultater. Et af de i Samlingens Løb behandlede Spørgsmaal, nemlig ændringen af Forfatningen, som jeg tidligere har omtalt i min Beretning Nr. XXVI [26] af 17. December 1914 vedrørende Kamrenes Aabning, fortjener imidlertid en nærmere Omtale, ikke alene fordi Spørgsmaalet om Forfatningens Ændring i sig selv var af en ikke ringe politisk Betydning, men ogsaa, fordi Behandlingen af denne Sag, skønt den foregik paa den for det tyrkiske Parlament i de sidste to foreløbige Samlinger typiske summariske Maade med hurtig og næsten enstemmig Vedtagelse, gav det første Fingerpeg om den vistnok efterhaanden meget betydende Senatsopposition, der, koncentreret om Ahmet Riza Bey, aftegnede sig i den nu afsluttede Samling.

Den af Regeringen ønskede Forfatningsændring gik ud paa 1) at nedsætte Samlingernes Varighed fra 6 til 4 Maaneder om Aaret med Adgang for Regeringen til, hvis den maatte finde det nødvendigt, at forlænge Varigheden og 2) at give Kronen Ret til at udsætte Samlingen paa ubestemt Tid, dog med den Begrænsning, at Parlamentet skulde være inde mindst 4 Maaneder indenfor hvert Parlamentsaar. Disse Forslag sigtede til yderligere at udvide Regeringens (d.v.s. Komitéens) Magt overfor den lovgivende Myndighed.

Det nedsatte Parlamentsudvalg enedes efter Forhandling med Regeringen med denne om, at man skulde give Kronen Ret til at udsætte Samlingens Aabning i indtil 3 Maaneder, idet denne Ret udtrykkeligt begrænsedes til kun at kunne benyttes en Gang i hvert parlamentarisk Aar. Parlamentet skulde træde sammen hver November Maaned eller efter Udløbet af den eventuelle Udsættelse - og uden at vente paa nogen Indkaldelse af Regeringen. Regeringen skulde endvidere have Ret til at udsætte Samlingens Møder uden bestemt Termin, men med den Forpligtelse at lade Parlamentssamlingen forlænge et tilsvarende Tidsrum indenfor samme Parlamentsaar.

For at Regeringen ikke skulde kunne suspendere Samlingen før Budgettets Vedtagelse, vedtog Udvalget endvidere at det udtrykkeligt skulde tilføjes, at Udsættelsen (af Aabningen eller af Møderne) ikke maatte krydse det Princip, at Budgettet kun gælder et Aar og ikke kan forblive længere i Kraft, hvis ikke en Opløsning af Parlamentet i Henhold til Grundlovens Art. 35 forlænger dets Kraft til det Tidspunkt, nye Valg er afholdt.

Udvalgets Forslag vedtoges, og Regeringen har ved den nu stedfundne Hjemsendelse for første Gang benyttet sig af den den tilstaaede Ret til at udsætte Samlingens Møder. Da Kamrene har arbejdet i 2 1/2 Maaned, mangler der endnu 1 1/2 Maaned af Samlingen, og da Parlamentet er indkaldt paany til den 1. September 1915 (gl. Stil), vil det sige, at denne Samling vil vare Oktober Maaned ud eller lige til den nye Samling (1915-16) i begyndelsen af November (gl. Stil) skal begynde, med mindre Regeringen gør Brug af sin Ret til at udsætte Kamrenes Aabning.

Forfatningsændringen vedtoges den 18. Januar d.A. næsten uden Diskussion - og paa en Dag. En armenisk Deputeret, Artin Bochguézenian, foreslog at give Kamrene Ret til selv at udsætte sine Møder, for paa denne Maade at give Parlamentet et Middel til at ophøre at lovgive sammen med en Regering, som man af en eller anden Grund ikke ønskede at styrte under de forhaandenværende Omstændigheder. I Deputeretkamret vedtoges Ændringerne med 186 Stemmer af 189; kun 2 Deputerede, Armenierne Vatkess [Vartkes Serengulian] og Kegham [Kegham Der Garabedian], stemte imod.

I Senatet gjorde derimod Ahmet Riza Bey, den tidligere Formand for den ungtyrkiske Komité og Deputeretkamrets tidligere Præsident, den Mand, der i sin Tid i Paris havde Traadene i sin Haand under Arbejdet for at skaffe Tyrkiet en Forfatning, en kraftig Modstand mod Forfatningsændringerne, og han blev støttet af to andre Senatorer, Ali Ghalib Bey og Grækeren Georgiades Effendi. Ændringerne vedtoges alligevel med 43 Stemmer af 48, og de 3 nævnte Senatorer var de eneste, der stemte imod.

Regeringen havde saaledes med forholdsvis Lethed i alt væsentligt gennemført sine Ønsker om at udvide sin Magt paa Parlamentets Bekostning.

Med den mest udmærkede Højagtelse forbliver jeg, Hr. Minister, Deres ærbødigste

[Wandel]



Copyright © 2006-2019 Matthias Bjørnlund: www.armenocide.net A Documentation of the Armenian Genocide in World War I. All rights reserved