Kgl. Dansk Gesandtskab, 195, Rue de l'Universite. Paris, den 3. Februar 1920.
De Kaukasiske Republikkers Anerkendelse. - Tyrkisk Armenien. [Refererer til] Ges. Tlg. No. 38 af 3/2 1920.
Det Överste Raad har anerkendt som de facto existerende Regeringerne i tre af de kaukasiske Republikker: den tartariske Republik Azerbeidjan (med Baku som Hovedstad), samt i de kristne Republikker Georgien og Armenien. Den nord-kaukasiske Republik Daghestan er derimod ikke blevet anerkendt, og Republikken Batoum synes at være gaaet op i Georgien.
Disse Anerkendelser er skete for at styrke disse Smaastater som Värn mod Bolshevismen. Dog har de kaukasiske Republikkers Repräsentanter i Paris gennem Pressen ladet bekendtgøre, at deres Regeringers Holdning overfor Bolshevikerne var udelukkende defensiv. Som bekendt har England Tropper i disse Egne for at beskytte Indien og Persien mod den bolshevikiske Smitte og for at sikre sig Petroleumskilderne i Kaukasus, foruden de Kilder, de har lagt Haand paa i Mesopotamien, Kurdistan, syd for det Döde Hav og i Sydpersien (Susiana).
Med Hensyn til det tyrkiske Armeniens Stilling bekräfter Gesandtskabet sit ärbödige Telegram No. 38 af D.D.
Spörgsmaalet om, hvorledes Forholdene i dette ulykkelige Land skal ordnes, sväver stadig for Fredskonferencen i Forbindelse med det uafgjorte tyrkiske Spörgsmaal. Ifölge de mig i det franske Udenrigsministerium givne Oplysninger er der Tale om to Alternativer: enten ved en Gränseregulering, som i sin yderste Udsträkning kan tänkes at medtage Erzerum, at henlägge en Del af tyrkisk Armenien til den armeniske Republik, eller at lade tyrkisk Armenien forblive under Tyrkiets Suveränitet men med Autonomi under international Kontrol (Folkenes Forbund). De fra mange Sider bl. a. ogsaa fra det schweiziske Forbundsraad til Fredskonferencen fremsendte Henstillinger om at tage Hensyn til den armeniske Befolknings Önsker, finder i Principet Tilslutning fra Konferencen. Men den praktiske Udförelse synes at stöde paa store Vanskeligheder. Bl. a. som Fölge af Tyrkernes forfärdelige Affolkning af Armenien er Armenierne som Regel kun i relativ Majoritet overfor de andre Racer i Landet, saaledes at man udsätter sig for, at disse vil slaa sig sammen mod Armenierne, hvis der kun tages Hensyn til de sidstnävntes Önsker.
Konferencen har "pris acte" af den schweiziske Henvendelse og föjet den til de andre Elementer til Bedömmelse af Sagen ligesom de talrige Adresser, Forslag til Afgränsninger, og lignende, som er indkomne til den. Nogen större Betydning synes de ikke at have; nogen Skade kan de näppe göre.
H. A. Bernhoft.